Indbagt
Oksefilet
Til 12
personer
Ingredienser
2,5 kg afpudset oksefilet (mørbrad kan bruges:
Det er mere mørt, men smager af mindre)
2 store ruller (pakker) butterdej, i alt ca.
500 g
1 sammenpisket æg
Fedtnet til indpakning af stegen
50 g smør til stegning
½ dl balsamico
½ dl Noilly Prat (eller en meget tør sherry)
Svampeblanding
150 g bacon
3 små skalotteløg
400 g svampe (evt. brune champignon eller
østershatte)
En stor håndfuld krydderurter: Finthakket(bredbladet)
persille, basilikum, kørvel, evt. lidt estragon, timian og rosmarin
Fremgangsmåde
Kødet krydres med salt og peber og brunes ved
kraftig varme i lidt smør i en gryde – alt ca. 8-10 min til det er godt bruntt.
Eller i ovn ved 275 grader i 7 + 3 min (vendes).
Gryden koges
af med balsamico + Noilly Prat.
Kødet køles
HELT af.
Baconen og
skalotteløg skæres i bittesmå tern.
Svampene
skæres meget småt (”Duxelles”) og svitses sammen med løgene i bacon'en til det
er helt tørt og fast.
Grydeafkog
kommes i og koges ind, derefter krydderurter, og det afkøles helt.
Butterdejs-pladerne
optøes, rulles ud og samles til et stykke på ca. 50 x 60 cm på et stykke
bagepapir (det er lettest med store plader/ruller).
Stegen (der
skal være kold) skæres en lomme som svampeblandingen fyldes i og kødet pakkes ind
i fedtnet.
Kødet lægges
på dejen, der foldes op om det hele (hold i bagepapiret) og lukkes i enderne.
Alle steder
hvor dejen samles, pensles med sammenpisket æg som lim. Overskydende dej skæres
af og det hele pensles med resten af ægget.
Pakken
lægges i en bradepande og kan nu vente (tildækket) flere timer.
Steges i en
forvarmet ovn: 15 min (20 min hvis køleskabskold) ved 200 grader.
Kan derefter
vente op til en time og steges derefter 30 min ved 180 grader til skorpen er
sprød og gylden.
Derefter
skal kødet trække i mindst 10-15 min (gerne en halv time) tildækket med
stanniol og et viskestykke.
Resultatet
bliver rødt kød, men ikke blodigt.
Ved
udskæring: Fjern evt. dejlaget (det går let helt i opløsning ved udskæring) og
skær TYNDE skiver.
Server
svampesauce, bagte krydderkartofler og/eller ovnstegte rodfrugt-fritter til.